
NY PARKA I HSF HOUSE
HEADSTART FASHION er glade for, at det danske brand NY PARKA har valgt at blive en del af HSF HOUSE. NY PARKA er inspireret af New York Citys gader, men har rødder i Danmark. Derudover har virksomheden en mission om at skabe et mere bæredygtigt mode koncept.
Vi har spurgt manden bag NY PARKA, Thomas Holland Christensen, hvorfor han har valgt HEADSTART FASHION i forbindelse med udviklingen af NY PARKA:
“Som iværksætter skaber HEADSTART FASHION et godt udgangspunkt, når det handler om netværk, vidensdeling samt sparring til mere vækst indenfor modebranchen, som kommer os alle til gode. Derudover spiller økonomien en stor rolle i start-up fasen, hvor HEADSTART FASHION stiller gode faciliteter til rådighed i et spændende miljø for et rimeligt beløb, hvilket inkluderer netværk og et samarbejde med DM&T, som f.eks. kan være en juridisk sparringspartner i forskellige retninger.
HEADSTART FASHIONs initiativ om at skabe mere vækst i modebranchen giver god mening, når vi ser på start-up tendenserne gennem de seneste år i relation til national vækst, eksport m.m. For et brand som NY PARKA kan HEADSTART FASHION tilbyde et godt udgangspunkt, hvor det er muligt at udbygge vores netværk med vidensdeling og vækst.”
Læs mere om NY PARKA HER