Administrativ medarbejder til HEADSTART FASHION

Den Erhvervsdrivende Fond HEADSTART FASHION søger en detalje orienteret administrativ medarbejder.

Du vil få en central funktion som tovholder i sekretariatet, og der vil medfølge arbejdsopgaver relateret til driften af HEADSTART FASHION HOUSE. Du vil skulle håndtere en række administrative hands-on-opgaver i sekretariatet herunder fakturering, registrering, afrapportering m.v.

Du kan dokumentere evnen til at arbejde meget struktureret. Du arbejder systematisk, har overblik og følger op. Du har sans for detaljen og kan lide at være en del af en dynamisk organisation og en omskiftelig hverdag. Du er holdspiller og når altid i mål med arbejdsopgaverne. Du får meget ansvar og derfor skal du både være pålidelig og selvstændig.

Det skader ikke med branchekendskab, men det er ikke et krav.

Møder hos partnere og andre interessenter må forventes f.eks. i forbindelse med større projekter. Rejseaktivitet kan forekomme.

Den daglige arbejdsplads vil være i Aarhus, hvor HEADSTART FASHION har hovedkvarter.

Løn efter kvalifikationer.

Stillingen er en projektansættelse 30 timer om ugen i perioden 01.01.2017-30.06.2017. Der er mulighed for forlængelse.

Skriftlig ansøgning inklusiv CV og relevant dokumentation sendes som én samlet PDF til PR & Kommunikationskoordinator Maria Bill Rasmusseninfo@headstartfashion.dk med overskriften “ANSØGNING administrativ medarbejder” således, at vi har denne elektronisk senest den 30. september kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i Aarhus onsdag den 5. oktober eller efter aftale. Vi forventer at kunne give alle ansøgere svar ved udgangen af november. 

HEADSTART FASHION skal gøre Region Midtjylland til Danmarks nye kraftcenter for mode og skal samtidig være et knudepunkt, der binder modebranchen i regionen sammen og skaber relationer til resten af DK og udlandet. Formålet med HEADSTART FASHION er at bidrage til mere vækst, udvikling og sammenhængskraft i modebranchen med udgangspunkt i Region Midtjylland.

HEADSTART FASHION er et klyngeinitiativ i regi af More.Creative, som er Region Midtjylland og Kulturhovedstad Aarhus 2017’s vækstinitiativ i de kreative erhverv.

 

Søg