upcoming brands fik ekstraordinært mulighed for at netværke og fremvise sine produkter til nationale og internationale modeaktører

Til HSF PRESS DELEGATION var 8 upcoming brands repræsenteret til en showcase i Rådhushallen i Aarhus. Delegationen, bestående af nationale og internationale moderedaktører og influenter, gik rundt til de forskellige brands, snakkede med dem og hørte om deres virksomhed, vision og drømme fremadrettet.

David Kurt Karl Roth redaktør på det tyske magasin, Dandy Diary, fik sig en snak med Caroline Ruby, som er den ene af de to stiftere af brandet Fjord Ruby.

Modebrandet Grobund havde pyntet med flotte æbletræer til showcasen.

De 8 brands, som udstillede til showcasen i Rådhushallen torsdag var: Fjord Ruby, Enclave Monarchy, Flora D, Grobund, Ihler Aarhus Apparel, Jule-sweaters, Stroem og Christian Valentin. Showcasen viste sig at være en stor succes for de små virksomheder, hvor de her fik direkte adgang til nogen af de mest indflydelsesrige aktører i modebranchen og derved mulighed for at fortælle deres historie og dele deres produkter med redaktørerne og influenterne.

Ophelia, redaktør på ELLE Hong Kong, kiggede i Flora D‘s mønstersamling.

Luca Imbimbo fra F.Y! Magazine fotograferede styles fra brandet Enclave Monarchy.

Delegationen var interesseret i de forskellige upcoming brands, hvor passionen og drivkraften særligt kunne mærkes ved disse nyopstartede designere og virksomheder. Redaktionschef Rosita van der Kwaak fra det hollandske magasin, Textilia, udtalte at hun ser showcasen og HSF PRESS DELEGATION som et relevant og inspirerende event. Dansk mode minder nemlig på mange måder om hollandsk mode, og så synes hun altid, at det er spændende at høre om de nyopstartede brands historier og visioner, forklarede hun. Marvin Maddix fra FGUK Magazine var også imponeret over upcoming virksomhedernes gåpåmod.

Redaktionschef på det hollandske magasin Textilia, Rosita van der Kwaak, udtalte sig om HSF PRESS DELEGATION og Showcasen.

Brandet Jule-sweaters viste sine humoristiske designs frem.

Showcasen skabte gode rammer for at netværke og få nye kontakter. Herudfra kan der fremadrettet åbnes en mulighed for de små virksomheder om at øge kendskabsgraden til deres produkter og brand både i ind- og udland.

Simon Strøm, designer og stifter af brandet STROEM, fortalte om sit brand.

Søg