Jo Jeppe Cold

JOHANNE OG YEPPA FRA HELLO MONDAY

En spion klædt i skotske metervarer, en støvet radioforretning, der arbejder sammen med et rockband, og en flok italienere, der ikke kigger sig tilbage. Et indblik i, hvordan samarbejde med korte processer, blind tillid og masser af kram kan skabe merværdi for brands som Harris Tweed, Diesel og B&O Play i deres digitale universer. Og lidt om, hvordan I kan gøre det samme.

Hver gang en medarbejder siger: “Jeg tror ikke på mandage”, så er der en mandags-fe et eller andet sted, som falder død om.

Ifølge legenden vil den person, som kan trylle mandag om til at være ugens bedste dag, blive belønnet med uendelige mængder street credibility, balloner og en tilfredsstillende følelse af at have udrettet noget. Så vi tog udfordringen op. Vi forvandlede den værste dag til den bedste dag ved i 2006 at starte Hello Monday op her i Århus. Opmærksomheden var enorm, for folk kunne slet ikke tro på, at mandage faktisk kunne være rare dage. Vi ville naturligvis ikke være nærige med vores opdagelser, så vi besluttede os for at dele ud af herlighederne ved at åbne yderligere 2 kontorer, et i København og et i New York. Tre kontorer, 30 Mondayteers, 2 potteplanter, der trives, og én, som ikke gør. Vi ved ikke, hvad der slog den ihjel.

Johanne Bruun Rasmussen og Yeppa Aaen er designere, medstiftere og partnere i det digitale kreative bureau Hello Monday.

Søg