View 2

NEXT LEVEL FASHION – 11. OKTOBER

Den 11. oktober afholder HEADSTART FASHION i samarbejde med More Creative den første session af NEXT LEVEL FASHION. Omdrejningspunktet for NEXT LEVEL FASHION er at arbejde med aspekter indenfor salg. Den første session vil have fokus på “Værditilbud og kernefortælling”, hvor deltagerne skal arbejde med at identificere og formidle det særlige ved deres brand og produkt, som gør det mere attraktivt end konkurrenterne.

NEXT LEVEL FASHION er målrettet mindre, etablerede modevirksomheder med ambitioner om at udvikle og styrke deres forretning. Forløbet giver dig inspiration og redskaber til at styrke dit salgsarbejde med afsæt i mode og livsstilsbranchen. Samtidig får du lejlighed til at møde skarpe profiler  i og uden for branchen og udbygge dit professionelle netværk.

NEXT LEVEL FASHION består af tre halvdags-sessioner. Hver session tager afsæt i de nyeste metoder til at komme nærmere dine kunder og styrke dit salg. Vi tager højde for, at du ikke har et kæmpe salgsapparat i ryggen, og at du formentlig er lidt af en blæksprutte i hverdagen. Derfor handler det gennemgående om at finde ud af, hvordan du får mest muligt ud af din sparsomme tid.

 

NEXT LEVEL FASHION finder sted hos HEADSTART FASHION HOUSE, Mindet 6, 8000 Aarhus C.

 

Deltagerliste: 

Honeygold

VINDVe, wearable history

September Salon

Secret Samples

Lakor Soulwear

Maardt

Ihler Aarhus Apparel

Grobund

Enclave Monarchy

Twelve Pieces

Baks Jewelery

Amuse

Søg